Sponsoreret

Planlægningen af nytårsaften kan være noget af en mundfuld for værtsparret. Når du skal i gang, finder du hurtigt ud af, at der er meget at se til. Der skal sørges for pynt, borddækning, menu og vin.

Borddækning og pynt

At komme ind i et nyt år med stil er for mange en kærkommen mulighed for at gøre en del ud af pynten og borddækningen. Det kan være alt lige fra balloner og festlige hatte til bordbomber og servietter, der er foldet på en unik og smuk måde.

Dronningens nytårstale

Det er ofte et hit at invitere alle gæsterne, så de er ankommet tids nok til, at I sammen kan se Dronningens nytårstale. Efterfølgende vil der altid være grobund for en god samtale om, hvad Dronningen havde valgt at sætte fokus på. Under talen kan du servere en lille velkomstdrink og lidt snacks.

Den perfekte menu

Den perfekte menu kan være vidt forskellig. Det kommer an på dig og dine gæster i forhold til, hvad der skal nydes nytårsaften. Det kan være, at I fortrækker, at alle kommer med en ret, værtsparret står for menuen, eller der bliver bestilt en tre-retters menu udefra.

Til forretten er det ofte en god idé at servere hvidvin til dine gæster, da denne vin passer godt til eksempelvis en rejecocktail. Skal I have fisk, kan I fortsætte med hvidvinen, ellers kan en god rødvin anbefales til hovedretten.

Kransekage og champagne

Rådhusklokkerne slår, og så er det tid til kransekage og champagne. Det er dog ikke alle, der bryder sig om champagne. Derfor vil dine gæster bestemt sætte pris på, at der også er lidt mousserende vin.