Sponsoreret
Der findes rigtig mange forskellige donkrafte på markedet, hvorfor det er vigtigt, at du vælger den rette model til formålet. En enkelt donkraft kan nemlig ikke bruges til det hele.
Det anbefales derfor, at du har styr på, hvad der skal løftes, og hvor meget det vejer, inden du køber en donkraft. Er du i tvivl om noget vedrørende valg af donkraft, bør du henvende dig til en forhandler for at få hjælp til valg af en donkraft.
Hvad er en donkraft?
En donkraft er en maskine, der kan hjælpe dig med at løfte tunge genstande såsom en bil, en traktor eller noget helt tredje. Donkraftens egenskaber måles i løfteevne i kilo og mulig løftehøjde.
Donkraften kan eksempelvis være en hydraulisk donkraft, der bruger hydraulisk kraft via en eller flere cylindre. Derudover kan det være en mekanisk donkraft med en gevindstang eller en tandstang.
Det kan du bruge en donkraft til
De fleste tænker på en donkraft som en maskine, der bruges i forbindelse med, at der skal skiftes dæk på en bil. Til dette formål findes der flere typer donkrafte, du kan bruge. Det kan for eksempel være en saksedonkraft til bil.
Men det er ikke kun biler, der har dæk. Derfor kan det sagtens være, at du har brug for en donkraft til at skifte dæk på andre former for køretøjer. Det kan være alt lige fra en traktor til en landbrugsmaskine, en gaffeltruck og så videre.
De nævnte køretøjer er langt tungere end en almindelig personbil. Det betyder, at der kræves en donkraft, der kan klare denne belastning såsom en tandstangsdonkraft eller en kaffemølledonkraft.